Brug af Zoom og Teams

 

Hvordan kommer klyngen i gang med virtuelle møder?

Der findes flere værktøjer til afholdelse af virtuelle møder. Regionerne tilbyder bl.a. hjælp til afholdelse af klyngemøder, og stiller forskellige systemer til rådighed. Læs mere her

Klyngerne kan også vælge at anvende et af de systemer, der findes på markedet for afholdelse af virtuelle møder. Herunder findes en præsentation af to af de mest udbredte platforme Zoom og Teams. Begge systemer findes i gratisudgaver, men det vil være en fordel at købe licens, da det giver flere muligheder. Eksempelvis er gratisversionen af zoom begrænset til at møderne har en maksimal varighed på 40 minutter.

Husk på at det er muligt at anvende klyngemidler til indkøb af licens, teknisk assistance og facilitering af virtuelle møder.

 

Zoom og Teams til virtuelle møder

Både Zoom og Teams giver mulighed for nemt at invitere klyngens medlemmer til at deltage i et virtuelt møde.

Ved oprettelse af et møde, sendes en mail med link til mødet til alle klyngemedlemmerne. Udover selve programmet kræver det derfor udelukkende medlemmernes e-mailadresser at opsætte et klyngemøde virtuelt, og at alle klyngemedlemmerne kan logge på fra en pc eller tablet med kamera og mikrofon.

Både Zoom og Teams giver mulighed for at vise en PowerPoint eller andre filer gennem skærmdeling og at opdele mødedeltagerne i mindre grupperum.

Herunder finder du links til de to systemer, priser samt tutorials/videoer, der viser, hvordan de forskellige funktioner anvendes.

 

Zoom

Den billigste årslicens, Zoom Pro, koster 150 $ (945kr.) Se priser/køb Zoom her. KiAP vurderer Zoom Pro er den version der matcher klyngens behov. Her findes videoer, der viser de forskellige funktioner der er i Zoom, og hvordan man bruger dem: Præsentation af Zoom

Se KiAP’s vejledninger til brug af Zoom for mødefacilitator:
Hent pdf eller se video på YouTube.

Se KiAP’s vejledninger til brug af Zoom for mødedeltager:
Hent pdf eller se video på YouTube.

 

Microsoft Teams

Teams kan kun købes som årlige licenser. Afhængigt at antallet af ønskede funktioner koster det mellem 378 kr. og 1.758 kr. Se priser / køb Teams her. KiAP vurderer at Teams Basic versionen til 378 kr. om året matcher klyngens behov. Her findes videoer, der viser de forskellige funktioner der er i Teams og hvordan man bruger dem: Præsentation af Teams

Se KiAP’s vejledning til brug af Teams her.

Virtuelle klyngemøder

Guide til Virtuelle møder (PDF).

Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret om aktuelle tilbud til klyngerne.
Se tidligere udsendte nyhedsbreve

Tilmeld