Klyngeoversigt

Klyngens placering er baseret på klyngekoordinatorens praksis.

 

Seneste nyheder

 

 

01-11-2018

Praktiserende lægers kvalitetsklynger er kommet godt fra start

Læs mere

 

Kom godt i gang

Denne vejledning guider dig som klyngekoordinator samt dine klyngekollegaer igennem den første proces omkring opstart af en klynge. Der arbejdes i Programsekretariatet samt i PLO og Danske Regioner løbende på at få både rammer og indhold for klyngerne på plads, men vi opfordrer jer til at gå i gang med at etablere klyngerne og tage hul på arbejdet, så snart I har fundet sammen i en klynge.

I denne guide beskriver vi de procedurer, som skal gennemføres i forbindelse med en formel etablering af klyngen (primært et ansvar for enten klyngekoordinator eller kasserer mv.). Vi beskriver nogle redskaber, (skabeloner til generalforsamling, mødedagsorden, referat mv.) som I kan vælge at benytte jer af. Vi introducerer også nogle indledende bud på emner/temaer, som I kan drøfte på det/de første møder i klyngen, indtil de mere formelle rammer for datatræk/pakker er faldet på plads. En del af de spørgsmål, der er til klyngedannelsen og registreringen fra de regionale dialogmøder og fra PLO-medlemmer, er søgt besvaret i FAQ’ en. FAQ ‘en vil vi løbende opdatere og tilføje ny viden efterhånden som der sker en nærmere afklaring af rammerne.

Der er udarbejdet en guide til at få overblik over opstarten af klyngen – "Kom godt i gang". Guiden er lavet som en PDF-fil, som kan printes her fra hjemmesiden og som klyngekoordinator kan bruge til at holde overblikket over de forskellige faser i opstarten af klyngen.

Se i øvrigt GP Richard Lewis fra Wales fortælle om erfaringerne fra oprettelsen af klynger i den walisiske primær sektor. Et oplæg han afholdte på Lægedage 2017.

 

Hvordan kommer vi i gang med klyngearbejdet

Her kan du som klyngekoordinator og som klyngemedlem hente inspiration til det første klyngemøde og til arbejdet i klyngen. Her finder du også opgavebeskrivelse og udkast til kontrakt for klyngekoordinator og andre, som skal udføre opgaver for klyngen (bestyrelsesmedlemmer, kasserer etc.). KiAP vil løbende supplere med inspiration og erfaringer, herunder mulige måder at organisere klyngearbejdet på og metoder til evaluering af klyngemøder mv. I september 2018 afholdt KiAP et opstartsmøde for klyngekoordinatorer og repræsentanter fra de regionale kvalitetsenheder, KL, PLO-R og PLO-E. På mødet arbejdede deltagerne bl.a. med at identificere de ønsker og behov klyngerne har, for at kunne udføre kvalitetsarbejde. Du kan se opsamlingen fra workshoppen og de identificerede ønsker og behov herunder.

 

 

Klyngernes behov

Der blev i workshoppen fundet mange forskellige ønsker og behov hos klyngerne. Et af de behov handler om data. At data er lettilgængelige, at få hjælp og støtte til at bruge data og viden om, og hvordan der kan formuleres realistiske mål for klyngerne. Et andet behov er relateret til driften af klyngen. Det gælder både administrativ støtte til mødeafholdelse, regnskab og honorarafregning, men også i form af hjælp til afvikling af klyngemøder og til at udvælge de emner, der skal arbejdes med. Et tredje behov er erfaringsudveksling og videndeling både indenfor klyngerne og mellem klyngerne samt regionalt, kommunalt og sektorerne imellem. Derudover blev der i workshoppen identificeret en lang række af behov, der kan karakteriseres som andre former for hjælp og støtte til arbejdet med kvalitetsudvikling, der bl.a. handler om at klæde klyngekoordinatoren på for at kunne varetage opgaven.

KiAP’s arbejde med at sikre den bedst mulige støtte til klyngerne er i fuld gang. Det gælder både i forhold til at stille datapakker til rådighed for klyngerne og følge op på de behov for støtte der er. KiAP har på nuværende tidspunkt udarbejdet nogle eksempler på, hvad klyngerne kan arbejde med. I januar 2019 følger Sundhedsdatastyrelsen datapakker for antibiotika.

Inspiration og data

På denne side vil der løbende komme inspiration og viden om tilgængelige kvalitetsdata og forslag til datatræk. Øverst på siden er der 3 videoer om de eksempler som KiAP har udarbejdet. Derefter beskrives det materiale, der kan fungere som inspiration til klyngens opstartsmøde. Nederst på siden kan du se interview med tre klyngekoordinatorer, der blandt andet fortæller om deres oplevelser med opstarten af deres klynger.

Eksempler fra KiAP

KiAP har udarbejdet 3 eksempler der kan bruges i klyngernes arbejde, der ligger som pdf i faktaboksen. Herunder ses 3 videoer, hvor den første er en introduktion til eksemplerne og i de to øvrige videoer vises det, hvordan man trækker data i Ordiprax.


 

Conjunctivitis Klyngepakke

 

NSAID Klyngepakke

 

Inspiration til opstartsmøder

Til inspiration for møder i de lokale lægelaug, opstartsmøder for klynger mv. finder du her de PowerPoints, som blev vist på de regionale dialogmøder i foråret 2018 om klyngerne og det nye Kvalitetsprogram i almen praksis . Du kan også finde dePowerPoints, som er blevet vist på møder i lokale lægelaug i Region Hovedstaden i foråret 2018. Det er op til den enkelte klynge, hvordan og med hvilket data man begynder med kvalitetsarbejdet i klyngen. I boksen finder du nogle eksempler, som KiAP har udarbejdet. De er tænkt som eksempler på kvalitetsindsatser, som klyngerne kan bruge eller søge inspiration fra. Data fra Ordiprax giver mulighed for, at diskussionen kan tage sit udgangspunkt i den enkelte praksis’ ordinationsmønster med de begrænsninger, der ligger heri. Når Ordiprax+ lanceres i starten af 2019, vil der blive mulighed for at kunne trække data på klyngeniveau. Det vigtige er, at data kan give anledning til nogle frugtbare overvejelser over forskellige måder, at håndtere kliniske problemstillinger på, og at man i klyngen måske kan inspirere hinanden til at se tingene på nye måder. Vi hører meget gerne fra jer, hvis du har kommentarer eller forslag til forbedringer af de tilbud KiAP har. Skriv til os på support@kiap.dk.

Erfaringer fra etablering af klynge

Claus Rendtorff er klyngekoordinator for Vesterbro-Sydhavn klyngen. Der er 37 læger og et patientgrundlag på omkring 80.000 i klyngen. I fire korte videoer kan du høre Claus Rendtorff fortælle om:

 

1) Det første klyngemøde

 

2) Det nye ved klyngearbejdet

 

3) Forventninger til klyngearbejdet

 

4) Holdningen til kvalitetsarbejdet i klynger

 

Organiseringen i klynger giver nye muligheder for almen praksis

Vi har spurgt to klyngekoordinatorer om deres oplevelser af opstarten af deres klynger, og hvilke forventninger de har til kvalitetsarbejdet. Christian Jensen, der er klyngekoordinator i Region Sjælland, og Jannik Falhof, der er klyngekoordinator i Region Midtjylland, repræsenterer to lige store klynger, der begge har 23 læger og ca. 38.000 patienter i klyngen. I begge klynger er der afholdt generalforsamling og konstitueret en bestyrelse for klyngen, der udgøres af en formand, en næstformand og en kasserer.

Forventninger til klyngerne
Christian Jensen fremhæver at selve organiseringen i klynger ikke sker på baggrund af et ønske fra klyngens egne medlemmer, og han forventer derfor, at arbejdet i klyngen kan blive svært, også fordi de i forvejen er organiseret i lægelaug. Han håber, at man i klyngen kan finde den fællesnævner, der gør, at så mange som muligt tager aktiv del i klyngen og kvalitetsarbejdet fra starten. Jannik Falhof forventer at organiseringen i klynger knytter lægerne tættere sammen og giver bedre mulighed for samarbejde og vidensdeling. Han oplever, der er blevet skabt et forum for at mødes og diskutere faglige emner, tegner lovende. De er enige om at etableringen af klynger giver nye muligheder for almen praksis, og fremhæver, at organiseringen i klynger gør at almen praksis står med en stærkere stemme i det lokale samarbejde med kommuner og sygehuse, hvilket de mener er til gavn for patienterne.

Barrierer for klyngearbejdet
Det er vigtigt at alle interessenter holder sig for øje at arbejdet i klyngerne skabes nedefra. Det skal tage udgangspunkt i den enkelte praktiserende læges dagligdag, og der skal være fokus på det der er brugbart og operationelt for den enkelte praksis, fremfor at opgaverne defineres ovenfra. Det er helt afgørende for klyngernes succes mener Christian Jensen, der opfordrer til at klyngerne bruges til at understøtte det decentrale og lavpraktiske arbejde i almen praksis. For Jannik Falhof har udfordringen især været praktisk omkring kommunikationen med lægerne i klyngen, og han efterlyser et værktøj der gør det nemt at få formidlet alt til alle i klyngen.

Emner til de første møder
I Norddjurs Kommune hvor Jannik Falhof er klyngekoordinator, bød alle klyngemedlemmer ind med forslag til emner på kommende klyngemøder i forbindelse med klyngens generalforsamling. De forskellige emner blev grupperet og som de første emner udvalgte klyngen ’afhængighedsskabende medicin’ og ’organiseringen i praksis’, hvor sidstnævnte omhandler ventetid og telefontilgængelighed, der kan inddrages på baggrund af audits. I Sydsjælland hvor Christian Jensen er klyngekoordinator, har man endnu ikke lagt sig fast på de første emner, men der er et ønske om at se på henvisningerne til de kommunale sundhedstilbud. Man ved at der er store forskelle mellem lægernes henvisningsmønstre, og en opgørelse af dette kan være grundlaget for en diskussion af hvad det skyldes.

KiAP's arbejde med at sikre den bedst mulige støtte til klyngerne er i fuld gang. Det gælder både i forhold til at stille datapakker til rådighed for klyngerne og følge op på de behov for støtte der er. KiAP har på nuværende tidspunkt udarbejdet nogle eksempler på, hvad klyngerne kan arbejde med. I januar 2019 følger Sundhedsdatastyrelsen datapakker for antibiotika.

 

Nationale tilbud til klyngearbejdet

Det er op til den enkelte klynge, hvordan og med hvad de starter kvalitetsarbejdet op i klyngen. Nedenfor følger nogle eksempler, som KiAP har udarbejdet. De er tænkt som eksempler på kvalitetsindsatser, som klyngerne kan bruge eller søge inspiration fra. Data fra Ordiprax giver mulighed for, at diskussionen kan tage sit udgangspunkt i den enkelte praksis’ ordinationsmønster med de begrænsninger, der ligger heri. Når Ordiprax+ lanceres i starten af 2019, vil der blive mulighed for at kunne trække data på klyngeniveau.

Det vigtige er, at data kan give anledning til nogle frugtbare overvejelser over forskellige måder, at håndtere kliniske problemstillinger på, og at man i klyngen måske kan inspirere hinanden til at se tingene på nye måder.

De erfaringer klyngerne får, med de tilbud KiAP udarbejder, vil vi meget gerne bruge til at forbedre disse og som inspiration til udviklingen af nye tilbud til klyngerne. Del derfor gerne erfaringerne med os ved at skrive til os på support@kiap.dk.

   Eksempel 1 - Conjunctivitis
  Video - Conjunctivitis dataudtræk via Ordiprax

   Eksempel 2 - NSAID
  Video - NSAID dataudtræk via Ordiprax

   Eksempel 3 - CRP

  Ordiprax

Økonomi og formalia

Her finder du mere information om de økonomiske midler til klyngearbejdet og hvad I må bruge pengene til i klyngerne. Her er også en vejledning til udbetaling og indberetning af honorarer fra klyngens konto samt en beskrivelse af de formelle – skattemæssige – rammer for klyngen.