KiAP Inspirationsdage 2021

Grundet COVID19 er KiAP’s Inspirationsdage i 2020 flyttet til den 4. - 5. marts 2021.

KiAP sætter igen rammerne for to spændende dage med mulighed for masser af ny inspiration til klyngerne. Der vil være faglige oplæg, workshops og inspirerende indslag samt fokus på netværk og erfaringsudveksling.

Arrangementet er for både klyngekoordinatorer og klyngebestyrelsesmedlemmer.

Inspirationsdagene finder sted den 4. - 5. marts 2021 (med start ca. kl. 15.00 den 4. marts og sluttidspunkt ca. kl. 16.00 den 5. marts).

Den 4. marts vil der være regionale netværksmøder, hvorefter vi samles over en hyggelig middag med korte inspirationsoplæg. Den 5. marts vil vi gå mere i dybden med faglige oplæg og workshops.

Inspirationsdagene afholdes på:
Comwell i Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding

Pris for deltagelse i arrangementet inkl. forplejning og overnatning: kr. 2.995,-. Det forventes, at klyngen finansierer omkostninger forbundet med deltagelse i arrangementet med klyngemidler, herunder fx tabt arbejdsfortjeneste efter PLO’s gældende konsulenttakst.

 

 

 

Inspirationsdage 2019

I 2019 afholdte KiAP de første Inspirationsdage for klyngekoordinatorer og -bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere her

 

Virtuelt arrangement 2020

Forud for inspirationsdagene i 2021 afholder KiAP et virtuelt arrangement. Læs mere her

 

I 2019 afholdte KiAP Inspirationsdage for klyngekoordinatorer og -bestyrelsesmedlemmer den 8. og 9. oktober på Hotel Nyborg Strand. Det var to dage fyldt med inspiration og dialog på kryds og tværs mellem klynger, de regionale kvalitetsenheder og KiAP.

Programmet den 8. oktober begyndte kl. 18.00 med et middagsarrangement, tilrettelagt så der var mulighed for at møde klynger fra hele landet, dele erfaringer og få nye idéer med hjem til klyngearbejdet. Den 9. oktober havde form af en mere traditionel konferencedag med plenumoplæg og -debatter fulgt af workshops med konkrete emner som datadrevet kvalitetsudvikling og facilitering i klyngerne. Hent notater fra gruppearbejdet på workshoppen Ligesom på den første dag var der skabt rammer for dialog og erfaringsudveksling – ikke mindst lokalt gennem mødet den regionale kvalitetsenhed og andre klynger fra samme region.

Herunder kan du hente materiale og præsentationer fra Inspirationsdagene. Dette materiale kan du også finde i KiAP's Nyhedsbrev om Inspirationsdage 2019, der blev udsendt efter Inspirationsdagene og havde disse dage som tema. Her kan du også læse en hilsen fra KiAP’s programchef Rikke Agergaard.

 

Oplæg om klyngernes værktøjskasse


KiAP's tre lægefaglige konsulenter Palle Mark Sørensen, Flemming Bro og Henrik Prinds Rasmussen gav deltagerne et indblik i henholdsvis Ordiprax+, KiAP's klyngepakker og forløbsplansdata til klyngerne.

 

Ordiprax+

I første oplæg viste Palle de muligheder, der er på vej med Ordiprax+, hvad kommer klyngerne til at kunne se, hvordan kan de fremsøge forskellige visninger mv.

Hent slides til oplægget: Ordiprax+ - Hvad kan de bruges til?

Klyngepakker fra KiAP

KiAP's klyngepakker blev introduceret af Flemming, herunder hvordan de er udarbejdet og opbygget.

Hent slides til oplægget: Klyngepakker fra KiAP - Hvilke klyngepakker er på vej og hvad kan de?

Forløbplansdata

Endelig fortalte Henrik, hvad man kan bruge forløbsplansdata til i klyngerne. Det er fx muligt at trække forløbsplansdata med patientlister, selvom du ikke har lavet en forløbsplan, så længe man blot er tilmeldt forløbsplaner.

Hent slides til oplægget: Forløbsplaner til klynger - giver det mening?

 

Nye klyngepakker


I forbindelse med Inspirationsdagene lancierede KiAP et samlet hæfte med klyngepakker for:

  • KOL – diagnostik
  • KOL – behandling og opfølgning
  • Type 2 diabetes – behandling og kvalitet
  • Type 2 diabetes – opfølgning og organisering
  • CRP
  • NSAID
  • Conjunctivitis
  • Generisk klyngepakke – En skabelon til at arbejde med klyngernes eget emne

Find alle KiAP's aktuelle klyngepakker her

 

Sessioner med de regionale kvalitetsenheder


Under Inspirationsdagene mødtes klyngekoordinatorerne og klyngebestyrelsesmedlemmerne over to sessioner med deres regionale kvalitetsenhed. Her havde kvalitetsenhederne blandt andet mulighed for at fortælle om deres tilbud til klyngerne, danne lokale netværk samt drøfte lokale problemstillinger.

På disse sessioner fremkom bl.a. ønsker til både lokal og national understøttelse af klyngerne, herunder fx hjælp til facilitering og implementering, koncept for gennemførelse af møder og adgang til praktisk og administrativ bistand.

Find de regionale kvalitetsenheders tilbud til klyngerne

 

Workshops


KiAP's tre lægefaglige konsulenter Palle Mark Sørensen, Flemming Bro og Henrik Prinds Rasmussen gav deltagerne et indblik i henholdsvis Ordiprax+, KiAP's klyngepakker og forløbsplansdata til klyngerne.

 

Implementering i praksis
v. Palle Mark Christensen & Henrik Prinds Rasmussen

Hvordan sikrer man implementering af klyngeemnerne i egen praksis? Det var hovedtemaet på denne workshop, hvor der i grupper blev delt erfaringer med implementering. Det blev diskuteret, hvad der kan understøtte implementering, og hvilke barrierer der er. Inddragelse af personalet fx i form af en fast opfølgning fra klyngemødet i praksis, opfølgning på målinger og en køreplan for de ændringer, der skal foretages var noget af det, der blev taget op på denne workshop.

Hent alle slides fra workshoppen om implementering her

Hent notater fra gruppearbejdet på workshoppen

Forstå, fortolk og formidl data
v. Flemming Bro

Kvalitetsudvikling er en naturlig del af arbejdet i almen praksis. Med klyngerne systematiseres kvalitetsudviklingen gennem udgangspunktet i data. På workshoppen var fokus på en række af de forhold, man skal være opmærksom på, når man anvender data til kvalitetsudvikling. Indikatorer kan anvendes til at vurdere og evaluere kvaliteten af et givent område, men indikatorer fortæller ikke noget om kvaliteten af det data, man anvender og de forhold, som er svære at måle.

Hent alle slides fra workshoppen om data her

Hent notater fra gruppearbejdet på workshoppen

Facilitering
v. Heidi Bøgelund Frederiksen

På denne workshop, hørte deltagerne om, hvordan man sikrer god ledelse og facilitering af klyngemøder. Her var fokus blandt andet på klyngens værdier, regler og klyngekoordinatorens rolle, både som facilitator og leder. Med udgangspunkt i Roskilde Storklynge kom der undervejs eksempler på en klynges mulige formål, værdier og regler.

Hent alle slides fra workshoppen om facilitering her

 

 

Materiale fra Inspirationsdagene 2019

Til Inspirationsdagene fik deltagerne udleveret en mulepose med dertilhørende materiale om KiAP. I muleposen kunne deltagerne blandt andet finde et hæfte med KiAP's klyngepakker, en pjece om KiAP, samt tre klyngeeksempler på kvalitetsarbejdet i klynger: