Klyngestatisk og klyngekort

Pr. 1. november 2019 er der etableret 114 klynger omfattende 3.275 læger og 5,5 mio. patienter. Det betyder, at 98 % af alle praktiserende læger er en del af en klynge. Den gennemsnitlige klynge består af 29 læger med 48.000 patienter. Landets mindste klynge består af 10 læger og 17.000 patienter og findes i Region Sjælland, mens landets største klynge består af 73 læger og 110.000 patienter og findes i Region Syddanmark.

Hovedparten af klyngerne har en størrelse på mellem 10 og 40 læger og mellem 20.000 og 60.000 patienter. Knap hver femte klynge har dog flere end 60.000 patienter, mens en enkelt klynge har færre end 20.000 patienter.

På kortet herunder, kan du se alle landets 114 klynger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om klyngerne

Etablering af klynger som omdrejningspunkt for kvalitetsudvikling i almen praksis skete som led i overenskomstaftalen mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) i 2018.

Klyngesamarbejdet, som er en nyskabelse, har til formål at skabe et lægefagligt forum, hvor praktiserende læger mødes og deler viden, erfaringer og udvælger konkrete fokusområder for kvalitetsudviklingen. Det er et fagligt og professionelt fællesskab, der har fokus på at udvikle kvaliteten af det lægefaglige arbejde med udgangspunkt i sundhedsfaglige data og kollegial sparring. Klyngerne har et geografisk lokalt afsæt og omfatter flere steder typisk en kommune og i de større byer ofte læger i et lokalområde. Klyngerne, som der er oprettet 114 af i hele landet, og som omfatter næsten alle praktiserende læger, varierer i størrelse, men indeholder gennemsnit 29 læger.

Datadrevet kvalitetsudvikling er kernen i klyngernes arbejde. Erfaringer fra udlandet viser, at det giver et godt udgangspunkt for kvalitetsudvikling, når praktiserende læger går sammen i faglige netværk, hvor de forholder sig til egne kvalitetsdata og drøfter variationer, sammenhænge og mulige indsatser. Adgang til relevante og sammenlignelige sundhedsdata til kvalitetsudvikling i de enkelte klynger er derfor helt afgørende, og et væsentligt fokusområde for KiAP.

Klyngernes mødes typisk 2-4 gange om året og arbejder med forskellige faglige emner, som klyngen selv har valgt. Idet klyngens arbejde er datadrevet, kræver det en indsats for klyngen at finde ud af hvilke data, der kan belyse problemstillingen, og hvordan data fremskaffes. Der er udarbejdet inspirationsmateriale til klyngerne i form af tematiske klyngepakker om eksempelvis KOL, diabetes, forbrug af antibiotika eller smertestillende medicin i både KiAP og regionerne. Herudover vil det være muligt at få data til kvalitetsarbejdet fra regionen eller kommunen, eller at lægerne selv kan trække data fra egne systemer. På møderne inviteres af og til en oplægsholder udefra, fx en speciallæge fra hospitalet eller en leder fra hjemmeplejen. Det er klyngen selv, som beslutter hvilke emner, de vil arbejde med, og klyngekoordinatoren, der løbende understøtter klyngens arbejde, og som typisk også faciliterer diskussionerne på møderne.