IT-udvikler til forløbsplaner


KiAP – Kvalitet i Almen Praksis, Odense

 

Brænder du for at lave IT-løsninger til gavn for lægearbejdet og patienter i Danmark? Så kunne du meget vel være den it-udvikler vi søger.

KiAP søger en IT-udvikler, der skal indgå i vores udviklingsteam med primært fokus på forløbsplaner til praksissektoren. Stillingen er en del af arbejdet med at modernisere kommunikationen i sundhedssektoren, hvilket bl.a. sker i samarbejde med Medcom.   

Om os
KiAP er ejet af Regionerne og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), og kendetegnes som en støtteorganisation for de praktiserende læger, og er dermed en vigtig del af hele sundhedsområdet. Der er meget stort fokus på kvalitetsdata og kvalitetsudvikling.

Gennem dit arbejde bidrager du til at forbedre anvendelsen af sundhedsdata og kvalitetsudviklingen for de praktiserende læger og dermed for alle landets borgere. Det sker gennem relevant IT-understøttelse af lægearbejdet.

Vi er kendetegnet ved en uformel omgangstone, behageligt arbejdsklima, gode kolleger og en stærk teamånd. Du bliver del af et udviklingsteam på 4-5 personer. Derudover består afdelingen af drifts- og supportmedarbejdere, samt en designer og en projektleder.

Din Profil
Du skal trives med en omskiftelig hverdag og kunne holde mange bolde i luften. Du går til opgaven med god energi og en passion for at udvikle løsninger, der gør en forskel. Du har en god forståelse for teknologi og du er en holdspiller.

Du evner at sætte dig ind i forretningsmæssige problemstillinger, og finde konstruktive løsninger i samarbejde med dine kolleger. Som it-udvikler i KiAP kommer du til at arbejde på forskellige projekter, hvor ansvaret typisk vil være at bygge en webapplikation og sikre sammenhængen mellem denne og den bagvedliggende database, samt integrationer til andre systemer. Det betyder, at programmeringen ligger såvel i front end, samt i back end og databaser.

Vi lægger vægt på, at du her en relevant it-uddannelse, fx datalog, datamatiker eller tilsvarende. Kendskab til sundhedsvæsenet i Danmark, og/eller erfaring med sundhedsdata er et plus, men ikke et direkte krav.

Det er en fordel, at du har kendskab til, motivation for og/eller erfaring med:

·         PHP

·         SQL (Microsoft SQL og MySql)

·         Webservices / integrationer

·         Javascript

·         HTML

·         Kode design og strukturer

·         Dokumentation

·         Database design

·         Performance optimering af kode

·         Processerne omkring at sikre stabil drift af it-systemer

·         Yderligere er det et plus, men ikke krævet, at du har erfaring med C# og CSS.

 

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Vi har fleksordning. Dit arbejdssted bliver J.B.Winsløws Vej 9A i Odense, tæt på Syddansk Universitet og Odense Universitets Hospital. Gode bus- og togforbindelser samt tæt på centrale indfaldsveje.

Løn jf. overenskomst med mulighed for individuel forhandling efter kvalifikationer.

Vil du vide mere
Læs mere om os og arbejdet med sundhedsdata på www.kiap.dk. Har du spørgsmål til jobbet, kontakt IT Drifts- og Udviklingschef Jan Kristensen på tlf. 40 456 785 eller mail: jankristensen@kiap.dk

Ansøgning
Ansøgningen og CV sendes senest d. 29. maj 2019 kl. 12.00 til sekretær Marianne Thamdrup på mthamdrup@kiap.dk.

Samtale forventes afholdt i uge 23/24.

06-05-2019

Alle nyheder



 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret om aktuelle tilbud til klyngerne.
Se tidligere udsendte nyhedsbreve

Tilmeld