Seneste nyheder

 

 

 

01-05-2020  

RKKP diabetes indberetningen er klar

01-05-2020

Læs mere

 

 

 

 

 

Alle RKKP nyheder

 

 

 

Vejledning

Almen praksis er i dag af Sundhedsloven forpligtet til at indberette data til Danske Voksen Diabetes Database (DVDD) og Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL), for deres patienter med diabetes og KOL. Data skal indberettes til RKKP, som står for "Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram". Det er her, alle de kliniske kvalitetsdatabaser er samlet, og hvor obligatoriske data for forskellige sygdomme skal indberettes.

Når man skal indberette data for KOL og Diabetes, kan man tilmelde sig RKKP-KOL og/eller RKKP-Diabetes modulet i sit eget lægepraksissystem. Demo og information omkring tilmelding ses herunder. Praksis kan selv vælge, om de vil indberette data løbende, når patienten fx har været til årskontrol. Eller om praksis vil lave en samlet årlig indberetning ud fra patientlisten, som bliver stillet til rådighed. Da RKKP-KOL er defineret som en underprojekt af forløbsplaner for KOL, kan man ikke for nuværende tilmelde sig RKKP-KOL uden også at være tilmeldt forløbsplaner for KOL.

Man kan tilmelde sig indberetning til RKKP-Diabetes, uafhængigt af om man er tilmeldt forløbsplaner for Diabetes.

Diabetes-indberetningen er ændret i lægepraksissystemer til at benytte forløbsplansteknologien. Det betyder, at det vil blive ens for alle lægepraksissystemer i måden de indberetter på.

Når man har indberettet sine data til RKKP, kan man efterfølgende se de data, man har indberettet på www.kiap.dk, når man er logget ind med sit sundhedsfaglige NemID. Lige pt., kan man se RKKP Diabetes data. Inden sommer 2020 kan man også se de RKKP KOL data, som man har indberettet frem til nu.

www.kiap.dk kan man også se sine indikatorer, som RKKP har beregnet og sammenligne sine data med den klynge, man er en del af.

 

 

 

Elementer

Formular:
En RKKP formular indeholder de data, som styregruppen for den kliniske kvalitetsdatabase har besluttet, skal indberettes.

Selve formularen indeholder ikke meget beslutningsstøtte, men blot visning af hvilke data, din praksis har til rådighed for den enkelte patient. Data forudfyldes altid, hvis de er tilstede i praksis laboratoriekort, og hvis praksis har anvendt de korrekte laboratoriekoder. Indberetningsformularen for RKKP-KOL beregner fx FEV1%, hvis FEV1 og højden er til rådighed, så lidt beslutningsstøtte er der.

Visning af medicin baserer sig på den information om patientens medicinstatus, som praksis senest har hentet ned fra FMK. Hvis der laves ændringer i medicin eller praksis ønsker at ændre medicin, som skal indberettes på patienten, skal praksis altid gøre dette i FMK/medicinmodulet i eget lægepraksissystem. Det kan praksis godt gøre, mens en indberetningsformular er åben, fordi medicinoplysninger opdateres i indberetningsformularen hvert 10.sekund.

I RKKP-KOL er der pt. ingen krav til, hvor gammel en laboratorieværdi må være for at blive forudfyldt. I løbet af år 2020 vil det blive ændret, så data højest må være 12 eller 18 måneder gamle for at blive forudfyldt i en formular til indberetning. I RKKP diabetes forudfyldes data kun, hvis de er under 1 år gamle (blodtryk, HbA1c) eller under 2 år gamle (LDL og total kolesterol, U-alb/kreatinin, dato for fod – og øjenstatus (øjenstatus må dog være op til 4 år gamle). Det skyldes, at data kun kan indgå i beregning af en indikator hos RKKP, hvis den overholder en vis tidsgrænse. Rygestatus og højde forudfyldes med den nyeste værdi uafhængig af dato, da disse status ikke ændrer sig så ofte.

Patientliste:
En patientliste indeholder alle de patienter, som har fået en KOL diagnose (R95) eller en Diabetes diagnose (T89/T90) indenfor de sidste 3 år i praksis, og som man kan indberette på, hvis praksis har behandleransvaret.

Her kan man se kliniske parametre, som man kan sortere på, og indkalde patienter efter. Praksis kan ligeledes åbne formularer og lave selve indberetningen fra patientlisten, hvis det letter arbejdsgangen med indberetning.

 

 

FAQ

Hvad står RKKP for?

RKKP står for Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram. Det er her, alle de kliniske kvalitetsdatabaser er samlet, hvor obligatoriske data for forskellige sygdomme skal indberettes. Både sygehuse, almen praksis, privatpraktiserende speciallæger og privathospitaler er forpligtet til at indberette data til kliniske kvalitetsdatabaser. Du kan se mere om RKKP her: www.rkkp.dk

 

Hvilke databaser ved RKKP, skal almen praksis indberette data til?

Almen praksis skal i dag indberette til Danske Voksen Diabetes Database (DVDD) og Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL). Ydermere skal almen praksis i den kommende tid indberette data til de kliniske kvalitetsdatabaser for astma, atrieflimren og hjerteinsufficiens. Før der må samles data ind i en klinisk kvalitetsdatabase, skal den godkendes af Sundhedsdatastyrelsen. For at få en godkendelse hos Sundhedsdatastyrelsen skal databasen leve op til en række faglige og tekniske krav. Der skal blandt andet være opbakning fra det faglige selskab. For almen praksis er DSAM repræsenteret i de respektive faglige styregrupper.

 

Er det lovpligtigt at indberette til RKKP?

Ja, de praktiserende læger er ifølge Sundhedslovens bekendtgørelse nr. 975 forpligtet til at indberette data til de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser (RKKP). Forpligtigelsen til indberetning var også gældende under forrige overenskomst. Det skete som bekendt via DAMD-databasen og Sentinel-klienten og med lukning af denne tekniske infrastruktur stoppede også indberetningen. Med OK 18 begyndte indberetningen igen, men denne gang via en ny teknisk løsning, hvor data sendes direkte til RKKP.

 

Hvorfor har almen praksis brug for, at jeg indberetter data til RKKP?

Det er vigtigt at undersøge og vise, hvor god behandlingskvaliteten i almen praksis er, inden for de enkelte sygdomme. Derfor er der brug for, at alle klinikker også bidrager med data. Med indberetningerne får klinikkerne igen mulighed for at se indikatorrapporter på klinikkens egne data, og det bliver muligt at se anonymiserede opgørelser på klyngeniveau.

 

Kræver det patientsamtykke at indberette data til RKKP?

Nej, da det er en del af sundhedsloven, kræver det ikke patientsamtykke at indberette data til RKKP for de kliniske kvalitetsdatabaser, som almen praksis indberetter til. Derfor sendes data direkte fra lægens udbakke til RKKP. Det fremgår af PLO’s skabelon til klinikkernes privatlivspolitikker, at data indberettes til RKKP som en del af den lovmæssige forpligtigelse.

 

Skal jeg have en databehandleraftale med RKKP for at sende data til dem?

Nej, da indberetningen er en del af sundhedsloven, så kræver det ikke en databehandleraftale med RKKP for at indberette data til dem. Det er i stedet en videregivelse af de data, som er obligatoriske at indberette. Du videregiver dine data direkte til RKKP fra dit lægepraksissystem, og videregiver dermed også dit dataansvar til RKKP, som bliver den nye dataansvarlige.

 

Hvorfor må KiAP få adgang til data og vise data for praksis?

Fordi RKKP ikke selv kan give almen praksis adgang til egne indberettede data, har PLO og RKKP indgået en aftale med KiAP om hjælp til at vise data for praksis og klynger. RKKP er dataansvarlig og KiAP får lov til at behandle data på vegne af RKKP. KiAP’s databehandling er reguleret i en databehandleraftale mellem RKKP og KiAP. KiAP får lov til at vise de data, som du har indberettet til RKKP gennem tiden og de indikatorer, som RKKP har beregnet for din praksis.

 

Får jeg penge for at indberette data til RKKP?

Indberetning for KOL og diabetes er en del af kronikerhonoraret. Ydelse 0130, 0131 og 0132 inkluderer følgende 3 handlinger: At praksis udfører en årskontrol, tilbyder patienten en forløbsplan og indberetter data til RKKP for patienten.

 

Hvad sker der, hvis jeg ikke indberetter data til RKKP?

Så bidrager din praksis ikke med data samlet for almen praksis, og det bliver tilsvarende sværere at få viden om behandlingskvaliteten i almen praksis. Klinikken og klyngen får heller ikke gavn af indikatorrapporter, som kan bruges i det lokale kvalitetsarbejde

 

Hvordan indberetter jeg data til RKKP?

Praksis arbejder forskelligt. Derfor er der også forskellige måder, hvorpå jeres praksis kan lave en rutine for at indberette data på. Praksis kan vælge mellem følgende måder at arbejde på:

  • Hver gang en patient får lavet en årskontrol, kan du trykke på ”RKKP” knappen i dit lægepraksissystem – herefter kommer en mulighed op, som hedder: ”Opret RKKP KOL indberetning”. Udfyld formularen, og tryk ”Gem og indberet”. Husk også at tømme din udbakke i dit lægepraksissystem, så du sender data direkte til RKKP fra dit system.
  • Eller hent patientlisten frem over alle dine KOL-patienter, når det passer i din arbejdsgang – fx en gang hvert kvartal, en gang hvert halve år ift. jeres årshjul i praksis eller lign.: > tryk på RKKP knappen fra dit statistik modul > ”Vis RKKP KOL patientliste” > tryk på ”ny” ved de patienter, der mangler at få udfyldt en indberetning > Gem og godkend formularerne.
  • Det betyder også, at du fx kan nå at indberette data for år 2019, hvis du fx d.31.dec 2019 sidder og udfylder formularer på alle dine patienter.

Der er ønske om, at indberetningen kan gøres nemmere. Det kan fx være i form af en ”Indberet alle” knap i patientlisten, som udfylder formularer for alle de patienter, hvor data er fyldestgørende, og sender dem til RKKP for din praksis. Der arbejdes på at få lavet en funktionalitet, som vil gøre det nemmere at indberette data, og der sendes en nyhed ud til alle læger, når denne funktionalitet er klar.

 

Hvor tit skal jeg indberette til RKKP?

Du er forpligtet til at indberette en gang pr. år pr. patient pr. sygdom. Det betyder med andre ord, at du skal indberette en gang om året for alle dine KOL- og diabetespatienter. Året følger kalenderåret. Det betyder, at pr. 1. jan. gøres alle patienter klar til at kunne blive indberettet igen. Hvis en patient fx både har diabetes og KOL, skal du indberette for begge sygdomme for den patient.

 

Sender jeg cpr.nr. på patienten til RKKP?

Ja, cpr.nr medsendes automatisk til RKKP. Det er obligatorisk at medsende dette.

 

Skal jeg lave en årskontrol (tage en 0120 ydelse) på patienten for at indberette data til RKKP?

Nej, det behøver du ikke. Nogen praksis synes, at det giver bedst mening at indberette data i forbindelse med en årskontrol. Du skal dog selv huske aktivt at indberette, selv om du tager en 0120 ydelse. For andre praksis giver det mere mening at indberette flere patienter på en gang fra patientlisten – og det kan praksis godt, da man ikke behøver at tage en 0120 ydelse for at indberette.

Bemærk: For nogen lægepraksissystemer kan det være lavet sådan, at indberetningsfunktion til diabetesindberetningen først kommer frem, når du skal tage en 0120 ydelse. Dette arbejder vi på at få lavet om til samme metode, som KOL-indberetningen foregår på.

 

Kan jeg bruge forløbsplansmodulet til at indberette data til RKKP?

Ja. Du kan bruge forløbsplansmodulet til at indberette til RKKP KOL. Du skal blot tilmelde dig RKKP KOL indberetningen i dit eget lægepraksissystem. Herefter vil patientlisterne og formularerne for de enkelte patienter være til rådighed for dig. I foråret 2020 vil du også kunne indberette RKKP diabetes data via forløbsplansmodulet. Dvs. på samme måde som for KOL.

 

Hvad er forskellen på en forløbsplan og en RKKP indberetning?

En Forløbsplan er patientens plan, som I har lavet sammen. Den viser målepunkter og aftaler, som I har lavet. Patienten har mulighed for at se sin elektroniske forløbsplan, hvis de ønsker det, på www.forløbsplan.dk eller i Min Læge app’en.

En RKKP indberetning er en obligatorisk indberetning af data til de kliniske kvalitetsdatabaser, hvor din praksis bidrager med data til at vurdere behandlingskvaliteten i almen praksis. Patienten kan ikke tilgå data.

Bemærk: Selv om data i en forløbsplan og til en RKKP indberetning ligner hinanden (i KOL er de næsten helt ens), så indberetter din praksis ikke automatisk til RKKP, fordi du har lavet en forløbsplan på patienten. MEN – du gør det nemmere for din praksis at indberette data til RKKP, når du laver forløbsplaner, fordi dine data til indberetning dermed er fuldt opdateret, så det betyder, at du blot kan trykke ”gem og indberet” i en RKKP formular, på de patienter, der har fået lavet en forløbsplan for nyligt.

 

Kan jeg rette i data, jeg allerede har sendt ind til RKKP?

Ja, når du anvender forløbsplansmodulet, kan du rette i de data, du allerede har indsendt. Fra patientlisten kan du trykke på ”rediger” ud for en patient, der har fået indberettet data. Du kan også trykke på ”rediger” ud for en formular fra patientens side. Du kan redigere i en patients data frem til 31. marts det efterfølgende kalenderår. Dvs. data som er indberettet på dine patienter for 2019 kan du redigere i frem til 31.marts 2020.

 

Kan jeg slette data, jeg allerede har sendt ind til RKKP?

Du kan trykke på "slet" ud for en formular fra patientens side. Du kan slette en patients data frem til 31.marts det efterfølgende kalenderår. Dvs. data som er indberettet på dine patienter for 2019 kan du slette frem til 31.marts 2020.

 

Kan jeg se de data, jeg har sendt til RKKP i mit eget lægepraksissystem?

Ja, for RKKP KOL (og snart også for diabetes) kan du se de data, som du har indberettet ved at gå ind på patientens side. Den finder du ved at trykke på RKKP-knappen/menuen i dit lægepraksissystem, og trykke på "Vis RKKP indberetnings data for patient".

De data, som du har indberettet til diabetes fra dit eget lægepraksissystem, kan du måske også tilgå. Det skal du høre supporten i dit eget lægepraksissystem omkring.

 

Hvilke patienter fremgår af patientlisten?

Alle patienter, som har fået en R95 diagnose (KOL) fremgår af din patientliste for RKKP KOL indberetning. Det betyder også, at de patienter, som fx følges i ambulatoriet, også fremgår af din liste. Hvis en patient ved en fejl har fået en KOL-diagnose, skal du slette patientens KOL-diagnose(r) i dit eget lægepraksissystem, så forsvinder patienten fra listen. Du kan også krydse af, at "patienten følges ikke i praksis", hvis det fx er en patient, som ikke følges i din praksis (men i stedet går i ambulatoriet). Hvis du krydser af, at patienten ikke følges i praksis, så forsvinder patienten ikke fra listen, men du har mulighed for at sortere på kolonnen for "følges ikke", så disse patienter står nederst (eller øverst). Hvis du krydser af i "følges ikke i praksis", vil dette kryds også følge patienten i patientlisterne for forløbsplaner.

 

Hvad er en indikator?

En indikator er et målepunkt, som er defineret af styregruppen bag den kliniske kvalitetsdatabase. En indikator siger noget om behandlingskvaliteten inden for en given parameter. I styregruppen bag den kliniske kvalitetsdatabase sidder repræsentanter for almen praksis og DSAM og definerer de enkelte indikatorer. En indikator kan fx være: ”Indikator 2a. Andelen af patienter med diabetes, som mindst en gang om året har fået målt blodtryk”. For hver indikator er der fastsat en standard, hvor man fx mener, at det er god behandlingskvalitet, hvis 95 % af alle dine diabetes-patienter får målt blodtryk minimum en gang om året.

 

Kan jeg se mine RKKP indikatorer for min egen praksis?

Ja, medio november 2019 kan du via www.kiap.dk logge ind med dit sundhedsfaglige nemID og se de data, som du har indberettet for diabetes (og efterfølgende for KOL) til RKKP.

Du vil se en patientliste, som viser alle de patienter, du har indberettet til RKKP og hvilke data du indberettede.

Du vil også kunne se dine indikatorer og hvad de er beregnet til.

 

Hvorfor må KiAP få adgang til data og vise data for praksis og klynger?

På foranledning af PLO, har RKKP bedt KiAP om hjælp til at vise RKKP data for praksis og klynger. RKKP og KiAP har derfor en databehandleraftale, således at KiAP er databehandler for RKKP. Med andre ord vil det sige, at RKKP ejer data, og KiAP behandler dem, og dermed hjælper RKKP med at vise data for dig. De data der vises, er de data, som du har indberettet til RKKP gennem tiden og de indikatorer, som RKKP har beregnet for din praksis.

 

Hvad kan jeg selv bruge RKKP data/indikatorer til?

Du kan bruge data og indikatorerne til at se, hvordan behandlingskvaliteten bliver vurderet i din praksis.

Du kan også bruge data til at fremsøge de patienter, som ikke opfylder en indikator. Fx hvilke patienter, der ikke har været i din praksis og fået målt et blodtryk. Eller hvilke patienter, som har mikroalbuminuri og ikke er i behandling med ACE/A2A (indikator 4b).

Der har dog desværre været en del tekniske udfordringer med indberetningen for diabetes, så i første omgang skal indikatorerne tages lidt med forbehold, det er forklaret ud for hver enkel indikator i din visning. Du kan dog altid bruge de data, som er kommet korrekt ind – og ud fra dem fremsøge de patienter, du gerne vil samle op på.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg mener en indikator er forkert for min praksis?

I første omgang så kontakter du KiAP support på tlf. 7196 8844, så kigger I på det sammen. Herefter undersøger KiAP sagen nærmere med RKKP og vender tilbage til dig.

 

Hvor tit udregner RKKP nye indikatorer for min praksis?

Indikatorerne beregnes løbende (månedsvis/kvartalsvis). I visningen på www.kiap.dk er der i første omgang fokus på den årlige visning, som også vil indgå i en årsrapport fra RKKP. Der kommer på sigt også visninger på månedsbasis, hvis man "klikker" sig dybere ind i visningen og er interesseret i det.

 

Kan jeg bruge RKKP data til min klynge?

I jeres klynge kan I bruge RKKP data til flere ting, afhængig af hvad I vil arbejde med. Hvis I fx har udvalgt emner, som at kigge på patienter med diabetes og mikroalbuminuri, kan I bruge visningen til at se, hvordan det fordeler sig for jeres klynge – og hvor din praksis ligger (anonymiseret – du kan altid se din egen praksis, men du kan ikke se, hvem de andre praksis er).

I kan også bruge visningerne til at blive nysgerrige på, hvor forskelligheden er i jeres klynge, hvad der forårsager de forskellige målinger/resultater og hvordan I evt. vil arbejde med det i jeres klynge. Mulighederne er mange, I skal dog selv definere dem i jeres klynge ift. hvad der giver mening for jer.