Om klyngerne
Klyngerne blev etableret som led i overenskomstaftalen mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) i 2018 som omdrejningspunkt for kvalitetsudvikling i almen praksis.
Klyngesamarbejdet har til formål at skabe et lægefagligt forum, hvor praktiserende læger mødes og deler viden, erfaringer og udvælger konkrete fokusområder for kvalitetsudviklingen.
Det er et fagligt og professionelt fællesskab, der har fokus på at udvikle kvaliteten af det lægefaglige arbejde med udgangspunkt i sundhedsfaglige data og kollegial sparring. Klyngerne har et lokalt afsæt og omfatter flere steder typisk en kommune og i de større byer ofte læger i et lokalområde. Klyngerne, som der er oprettet 115 af i hele landet, og som omfatter næsten alle praktiserende læger, varierer i størrelse. I gennemsnit deltager der 29 læger i en klynge.
Datadrevet kvalitetsudvikling er kernen i klyngernes arbejde. Erfaringer fra udlandet viser, at det giver et godt udgangspunkt for kvalitetsudvikling, når praktiserende læger går sammen i faglige netværk, hvor de forholder sig til egne kvalitetsdata og drøfter variationer, sammenhænge og mulige indsatser. Adgangen til relevante og sammenlignelige sundhedsdata til kvalitetsudvikling i de enkelte klynger er derfor helt afgørende, og et væsentligt fokusområde for KiAP.
Klyngerne mødes typisk 2-4 gange om året og arbejder med forskellige faglige emner, som klyngen selv har valgt.
KiAP har udarbejdet inspirationsmateriale til klyngerne i form af tematiske klyngepakker om eksempelvis KOL, diabetes, nedre luftvejsinfektioner, trivsel og arbejdsglæde.
Herudover er det muligt at få data til kvalitetsarbejdet fra regionen eller kommunen, eller at lægerne selv kan trække data fra egne systemer.
På klyngemøderne inviteres af og til en oplægsholder udefra, fx en speciallæge fra hospitalet eller en leder fra hjemmeplejen. Det er klyngen selv, som beslutter hvilke emner, de vil arbejde med, og klyngekoordinatoren, der løbende understøtter klyngens arbejde.
