Webinar om klyngepakken vedrørende urinvejsinfektioner
KiAP afholder et webinar for klyngekoordinatorer tirsdag den 11. oktober kl. 16.30-17.00, hvor den nye klyngepakke om urinvejsinfektioner vil blive præsenteret.
Klyngepakken bygger på data fra ordiprax+ og ydelsesdata fra regionerne, og tager udgangspunkt i DSAM’s FAQta-ark om urinvejsinfektioner.
På webinaret vil KiAP’s lægefaglige konsulent Flemming Bro gennemgå klyngepakken sammen med Christian Hollemann Pedersen, chefkonsulent i KiAP. De vil gennemgå, hvad der skal ske før, under og efter klyngemødet, og hvordan mødet afvikles. Du vil ligeledes høre om, hvordan KiAP og din regionale kvalitetsenhed kan hjælpe.