Evaluering af Klyngernes Inspirationsdage 2023
På Inspirationsdagene deltog 137 klyngekoordinatorer og -bestyrelsesmedlemmer. Ud af dem har 97 besvaret et spørgeskema til brug for evalueringen af Inspirationsdagene.
Overordnet set har der været en stor tilfredshed med Inspirationsdagene:
- 98 procent er meget enige eller enige i, at de har fået noget med hjem, som kan bruges.
- 96 procent er meget enige eller enige i, at udbuddet af temaer på sessionerne var relevante.
- 85 procent er meget enige eller enige i, at de har fået viden med med sig hjem fra sessionen med den regionale kvalitetsenhed.
Der udtrykkes dog mindre tilfredshed med lokationen, da kun 63 procent var tilfredse med denne. 90 procent var tilfredse med afholdsstedets faciliteter.
Tilkendegivelserne omkring lokationen har vi noteret os i KiAP. Det var svært at finde et sted med tilpas kapacitet, da vi påbegyndte bookingen for 2023. Vi vil bestræbe os på, at Inspirationsdagene næste gang afholdes et mere centralt sted i landet.
Af andre resultater fra undersøgelsen er det værd at bemærke, at:
- 91 procent er tilfredse med programmets opbygning og indhold.
- der er opbakning til, at Inspirationsdagene er et nationalt, fysisk arrangement, som varer ca. 1,5 dage.
Vi har fået en masse andre gode svar og kommentarer i evalueringen med forskellige ønsker til blandt andet opbygningen af programmet og sessionerne, hvor nogle af jer ønsker mere undervisning, mens andre ønsker mere netværk og gruppearbejde. Alle de gode kommentarer indgår naturligvis i planlægningen af de næste Inspirationsdage samt i det videre arbejde i KiAP.
Tusind tak for alle besvarelser. Vi har trukket lod blandt besvarelserne om en æske chokolade. Det blev Kamilla Kaasgaard, klyngekoordinator i Brønderslev-Jammerbugt Klyngen, der vandt præmien.