RKKP diabetes indberetningen er klar


Pr. 03.05.2020 er der kommet en ny release af RKKP indberetningen i drift.

Alle lægepraksissystemer er godkendt i deres implementering af RKKP diabetes indberetningen via forløbsplansteknologien. Det betyder derfor, at praksis kan tilmelde sig RKKP diabetes indberetningen (enten gennem ”aktivering” på RKKP siderne, eller via sit eget lægepraksissystem. Se en vejledning her)

Indberetningen til RKKP diabetes, som hidtil har fungeret gennem eget lægepraksissystem, lukker derfor ned efterhånden som praksis overgår til den nye løsning. 

Derfor skal praksis fremadrettet selv huske, at de skal indberette på deres diabetes patienter, når de fx laver en årskontrol eller opretter/opdaterer en forløbsplan på deres diabetes patienter. Der kommer ikke længere en påmindelse til praksis, når de fx tager en 0120 ydelse.

Praksis kan også vælge at indberette flere patienter på en gang til RKKP fra deres RKKP patientliste, hvis det er en arbejdsgang, som fungerer bedre for praksis. 

 

Derudover er der også kommet en rettelse ud til RKKP KOL indberetningen.

I RKKP KOL patientlisten, kan man nu igen trykke på ”ny” ud for hver patientnavn, hvis man ønsker at oprette en indberetning.

Og i beregningen af GOLD indgår nu også KOL-relaterede indlæggelser.

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret om aktuelle tilbud til klyngerne.
Se tidligere udsendte nyhedsbreve

Tilmeld