Læger har udbytte af arbejdet i kvalitetsklyngerne
Omkring to tredjedele af de praktiserende læger oplever et højt eller moderat udbytte af at deltage i klyngearbejdet, mens 30 procent oplever at deres udbytte har været lavt eller meget lavt.
Det er et af de mange resultater, der fremgår af den rapport, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) i samarbejde med forskningsenhederne netop har udgivet om kvalitetsklyngerne i almen praksis og som har et særligt fokus på klyngernes organisering, arbejde og udbytte.
I rapporten fremgår det også, at 78 procent af lægerne har ændret lidt, i nogen grad eller i høj grad internt i klinikken som følge af arbejdet med bestemte emner i klyngen. For eksempel har det medført en mindre ændring i almen praksis’ udskrivningspraksis at være i en klynge, hvor man har arbejdet med afhængighedsskabende medicin.
Klyngepakkerne spiller i den forbindelse en vigtig rolle, da ændringer i udskrivning af lægemidler er positivt associeret med brug af klyngepakker på et eller flere af møderne.
En fordel at arbejde databaseret
VIVE’s undersøgelse når også frem til, at det datadrevne kvalitetsarbejde forbindes med væsentlige fordele. Brug af data på klyngemøderne bidrager for eksempel med indsigt i de praktiserende lægers egen adfærd sammenlignet med andre læger i klyngen og er med til at åbne en samtale om forskellige tilgange til patientbehandling.
Klyngerne bidrager på den måde til øget viden om og inspiration til, hvordan man kan tilrettelægge behandling og organisere praksis på, mens klyngepakkerne bidrager til veltilrettelagte møder og kvalitet i form af relevante data.
Dertil kommer, at klyngerne skaber en ramme for lokalt tværsektorielt samarbejde. I forhold til eksterne aktører – særligt kommunerne – ses der eksempler på et større gensidigt kendskab inden for afgrænsede områder.
Fremtidige fokuspunkter
Undersøgelsen giver ikke anledning til at fremhæve en specifik model for klyngernes organisering, men muligheden for at klyngekoordinatoren kan dele arbejdsbyrde og ansvar for klyngerne er en fordel. Der ses ingen umiddelbare fordele ved modeller, hvor klyngekoordinatoren er alene om opgaven.
Da klyngekoordinatoren udgør en hjørnesten i klyngemodellen, er det vigtigt fortsat at understøtte klyngekoordinatorerne i deres arbejde. Derudover fremhæves det, at der mangler konkrete praktiske løsninger på, hvordan praksispersonalet kan inddrages i klyngearbejdet.
I rapporten peges der også på, at der ofte er betydelige overlap mellem klyngerne og de kommunale lægelaug både hvad angår medlemskreds og emner, som behandles i de to fora. Derfor er det værd at overveje, hvordan de to fora skal fungere side om side.
Selv om de fleste praktiserende læger har udbytte af at deltage i klyngearbejdet, så peger VIVE på, at forventningerne skal sættes i forhold til tidsforbruget. Klyngemøderne foregår typisk som fyraftensmøder afholdt 3-4 gange om året, hvilket sætter grænser for, hvor meget tid man kan bruge på klyngemøderne, og dermed hvor meget man kan nå.
Du kan læse mere om VIVE's rapport om klyngerne her.
Ugeskrift for Læger har skrevet en artikel om rapporten. Den kan du læse her.
Baggrund
Forskningsprojektet om klyngerne blev besluttet af den tidligere bestyrelse for KiAP og har bestået af fire delundersøgelser, som er gennemført i perioden fra 2019-2022.
En interviewundersøgelse gennemført ca. et år efter klyngernes etablering (2019/20) med klyngekoordinatorer og klyngemedlemmer i 15 klynger (29 praktiserende læger i alt).
En case-undersøgelse af udvalgte klynger. Første runde blev gennemført i 2019/2020 og inkluderede interviews med klyngekoordinatorer og klyngemedlemmer i ni klynger (46 praktiserende læger i alt), observation af klyngemøder i ni klynger og interviews med repræsentanter fra de regionale kvalitetsenheder. Anden runde blev gennemført i 2021/2022 og inkluderede interviews med klyngekoordinatorer og klyngemedlemmer i de samme klynger (34 praktiserende læger i alt). Denne runde inkluderede også observationer af klyngemøder og interviews med samarbejdspartnere i relevante kommuner.
En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med besvarelse fra 1.219 praktiserende læger om klyngernes karakteristika og oplevet udbytte af klyngearbejdet.
En registerundersøgelse af sammenhængen mellem klyngernes arbejde med udvalgte emner og relaterede adfærdsændringer i form af udskrivningspraksis.
