KiAP lever op til alle GDPR-krav


Revisionsfirmaet REVI-IT har netop foretaget en revision af, hvorvidt KiAP lever op til gældende GDPR-krav om bl.a. databeskyttelse og korrekt håndtering af persondata.

Revisionsrapporten viser, at KiAP overholder alle GDPR-kravene og passer godt på patienternes data.

I rapporten hedder det i konklusionen, at beskrivelsen af lægesystemerne er retvisende og at kontrollerne var udformet og udført efter gældende god praksis.

I forbindelse med udarbejdelsen af ISAE 3000 GDPR-erklæringen har revisionen blandt andet vist, at

  • Al anvendelse af personoplysninger logges
  • Uvedkommende personer kan ikke tilgå personoplysninger
  • Medarbejderne har modtaget den fornødne instruktion omkring håndtering og behandling af persondata
  • Der er fastsat instrukser, som fastlægger ansvaret for ind- og uddatamateriale
  • Der er udarbejdet privatlivspolitik, procedurer i tilfælde af databrud osv.
  • Der er overblik over, hvor data fysisk er placeret
  • Service, reparation og kassation af medier, der indeholder persondata, udføres på betryggende vis

 Læs rapporten her.

17-12-2020

Alle nyheder



 

 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret om aktuelle tilbud til klyngerne.
Se tidligere udsendte nyhedsbreve

 

 

Tilmeld