Ny klyngepakke: Samarbejdet om børn og unge i manglende trivsel
Sager om børn og unge i manglende trivsel fylder ofte meget i almen praksis, og den praktiserende læge har en stor opgave i at identificere de svære tilfælde, der skal henvises – og finde de rette tilbud til dem i fx kommunen eller børne- og ungdomspsykiatrien. Flere praktiserende læger oplever, at de mangler klare handlemuligheder.
Derfor lancerer vi i starten af juli en ny tværsektoriel klyngepakke, som lægger op til brug af den såkaldte ”manegemodel”.
Her arbejder klyngen med cases, hvor deltagerne "går ind i manegen" og giver perspektiver på, hvilke indsatser og handlemuligheder der er i spil for den praktiserende læge, og klyngen får inspiration til at styrke samarbejdet om børn og unge, der ikke trives.
Klyngepakken indeholder en skabelon til en spørgeskemaundersøgelse blandt klyngens medlemmer, en power point til mødet, inspirationsmateriale fra andre klynger og idéer til, hvordan emnet kan foldes ud i jeres klynge.
Klyngepakken kan bestilles til klyngemøder med afholdelse fra september 2025 og frem.
Du kan bestille og læse mere om klyngepakken her.