Ny klyngepakke om attester
KiAP har netop udgivet en klyngepakke om attester i almen praksis og samarbejdet med det kommunale jobcenter.
Klyngepakken giver klyngen mulighed for at sætte fokus på attestarbejdet og få en faglig opdatering på området. Et andet fokus i klyngepakken bliver klyngens samarbejde med det kommunale jobcenter, idet en del af klyngepakken består i at invitere repræsentanter fra det kommunale jobcenter med til mødet for at indgå i en konstruktiv dialog om det nuværende samarbejde.
Klyngepakken bygger på data fra KiAP´s spørgeskemafunktion og et datatræk fra det kommunale jobcenter. Derudover vil klyngen få helt konkrete værktøjer, der kan hjælpe med attestarbejdet i egen praksis.