Opmærksomhedspunkter i Forløbsplaner
Der er enkelte rettelser i forløbsplaner, som er lavet - men som endnu ikke er slået igennem i drift:
- Print fra KOL og Diabetes oversigten driller i nogen praksis, der primært bruger Internet Explorer som internetbrowser. Vi har lavet et "work-around", så det virker i næste release. Det betyder, at man - istedet for blot at printe -får en reel pdf, man printer. Det burde løse problemet.
- I det nye KOL overblik er der et cirkeldiagram, der viser fordelingen af KOL patienternes rygestatus. Der vil ikke være nogle rygere i jeres diagram, da de ikke kan blive vist pt. pga en fejl i koden. Det er rettet, men er ikke kommet ud i drift endnu. Derfor kan I først se jeres rygere i diagrammet, når en ny release af forløbsplaner kommer i drift.
- I KOL overblikket kan I fremsøge patientlister ved at klikke på områder i grafer/cirkeldiagrammerne. Vær opmærksom på, at denne patientliste desværre ikke har taget højde for, om I oprindeligt har frasorteret en patient i oversigterne (fordi pt. ikke er relevant for forløbsplaner eller fx ikke har KOL diagnosen). Derfor vil de også fremgå af patientlisterne fra KOL overblikket. Det er ikke særlig smart, og vi har rettet det til næste release.
Har du tilbagemeldinger på KOL overblikket, så kontakt os endelig på support@kiap.dk eller direkte til Projektleder Maja Skov Paulsen: mspaulsen@kiap.dk
Vi forventer, at der kommer en ny release af forløbsplaner i drift medio april 2019, hvor ovennævnte rettelser er med.