Ny release af Forløbsplaner (v.2.0.18)
Der er mandag d.21.januar kommet en ny release af forløbsplaner (v.2.0.18)
Følgende rettelser er lavet:
Antal diabetes/KOL patienter i din praksis, som ses i oversigterne, er nu korrekt angivet.
Derudover er statistik-siden (i oversigten) forbedret rent performance-mæssigt, således den ikke tager så lang tid om at åbne.
Vi har erstattet kolonnen i oversigterne, som før hed: "Pt. ikke i praksis" med "Pt. ikke relevant". Den kan I bruge til at krydse patienter af, hvis de af en eller anden årsag ikke skal have lavet en forløbsplan, set fra et lægefagligt perspektiv. Krydser I en patient af her, vil patienten blive flyttet til fanebladet "frasorteret". I kan altid fjerne krydset i frasorteret igen, så patienten kommer tilbage i oversigten, hvis det bliver relevant.
I diabetes oversigten:
Der har været udfordringer med at få datoen frem i kolonnen "årskontrol", selv om I havde taget en 0120 ydelse på patienten - OG givet samme patient en T90 diagnose (+/-7 dage fra ydelses-datoen). Det er rettet nu, så alle årskontrol datoer for diabetes patienter gerne skulle fremgå korrekt.