Udvikling af møde-og kalendermodul er godt i gang
KiAP er i fuld gang med at udvikle et kalender- og mødemodul på kiap.dk, som vi forventer at kunne tilbyde klyngerne i starten af 2024. Som en del af udviklingsprocessen testes modulet løbende af flere klyngekoordinatorer, da det er vigtigt for KiAP, at det opfylder behovene for mødeindkaldelse og bliver nemt at anvende.
Møde- og kalendermodulet vil give klyngens medlemmer et overblik over de aftalte klyngemøder. Det giver samtidig klyngekoordinator og bestyrelsesmedlemmer et digitalt værktøj til at indkalde til klyngemøderne og til at holde styr på til- og afmeldinger.
Det er tanken med møde- og kalendermodulet, at alt materiale for hvert klyngemøde skal samles her, og der vil være nem adgang til materialet for alle klyngens medlemmer.