Godkendt IT-revision
KiAP har fået sin årlige IT-revision for 2022 godkendt af revisorerne fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab. BDO’s gennemgang giver ikke anledning til bekymring for sikkerheden, og der arbejdes løbende med at imødekomme sikkerhedstrusler og forbedre sikkerheden generelt.
Det er BDO’s opfattelse, at beskrivelsen af IT-løsningerne til almen praksis og de tilhørende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger rettet mod behandling og beskyttelse af personoplysninger i alle væsentlige henseender er retvisende.
Det er også BDO’s vurdering, at de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som knytter sig til kontrolmålene i alle væsentlige henseender var hensigtsmæssigt udformet.
Det er ydermere BDO’s opfattelse, at de testede tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger i alle væsentlige henseender har fungeret effektivt.