Ny kvalitetsplatform skal styrke databaseret kvalitetsudvikling i almen praksis
KiAP har i samarbejde med IQVIA taget første skridt mod en ny digital kvalitetsplatform, der skal gøre det nemmere for de praktiserende læger at omsætte data til konkrete kvalitetsforbedringer.
Den kommende platform skal aktivere og visualisere relevante sundhedsdata, så de bliver let tilgængelige og brugbare – ikke kun for kvalitetsklyngerne, men også for de enkelte klinikker, beslutningstagere og i sidste ende patienterne.
Formålet er at give sundhedsprofessionelle i almen praksis bedre værktøjer til at:
- identificere og prioritere indsatsområder
- agere proaktivt på data
- styrke beslutningsgrundlaget i klinikken
- målrette indsatser over for sårbare patientgrupper
- og understøtte nationale indsatser med lokal forankring
”Vores ambition er at udvikle en platform, der ikke bare leverer data, men giver mening i hverdagen – og kan bruges aktivt i det løbende kvalitetsarbejde og samarbejdet på tværs af sektorer,” udtaler Rikke Agergaard, chef for KiAP.