Quality Assurance (QA) medarbejder til kvalitetsarbejde for Almen Praksis


Quality Assurance (QA) medarbejder til kvalitetsarbejde for Almen Praksis

KiAP – Kvalitet i Almen Praksis, Odense og København

 

Vil du være med til at skabe bedre muligheder for kvalitetsudviklingen i almen praksis og brænder du for at bringe indsigt til anvendelsen af data på sundhedsområdet? Har du lyst at arbejde med software test, kvalitetssikring af data og systemer og kan du styre og planlægge testforløb? I så fald, er det lige præcis dig vi søger!

Du bliver en del af KiAP’s tekniske team, hvor du sammen med KiAP’s lægefaglige dataspecialister, udviklere og samarbejdspartnere tager fat på et omfattende arbejde med test- og kvalitetssikring af it-løsninger og data.

Om stillingen

Som QA-medarbejder vil du være med til at sikre fundamentet for og kvaliteten af KiAP’s dataløsninger. Herunder særligt for ledelsesinformation, der bruges på tværs af klinikkerne og udvikles i tæt samarbejde med de praktiserende læger og sundhedsmyndighederne i Danmark.

Vi er i starten af en spændende proces, hvor en ny kvalitetsplatform til Almen Praksis etableres i tillæg til KiAP’s eksisterende løsninger, der bl.a. indeholder Forløbsplaner for lægerne, datapakker til praksisklynger og en klyngeplatform til kommunikation. Du får mulighed for at deltage aktivt i projektarbejdet.

Det er en fordel, at du har kendskab til, motivation for og/eller erfaring med:

  •           Test af IT- og dataløsninger, herunder både funktionelle og ikke-funktionelle tests,
  •           dataforståelse,
  •           at udarbejde test cases og planlægge større testforløb,
  •           kendskab til testværktøjer som fx Selenium, JIRA, TestRail eller lignende,
  •           testautomatisering, herunder fx scripting (fx Python, Java eller C#),
  •           BI-værktøjer,
  •           Kommunikation med projektdeltagere, brugere og udviklere

Stillingen er placeret i KiAP’s datatekniske afdeling i Odense. Der må forventes jævnlige møder på KiAP’s kontor i København med det formål at sikre en bred forretningsforståelse og forankring af de løbende projekter du arbejder med.

Din Profil

Vi søger en kollega med en relevant IT-uddannelse eller tilsvarende baggrund, og som har erfaring med og efteruddannelse indenfor softwaretest og QA. Du skal have solid erfaring med QA-opgaver i samarbejde med forretningen.

På den personlige side søger vi en kollega der er:

  • imødekommende, initiativrig og serviceminded
  • god til både at arbejde selvstændigt og arbejde sammen med andre
  • tillidsfuld, og som fremtræder rolig og diplomatisk
  • positivt indstillet til glæde for kolleger og brugere
  • nysgerrig

Om os

KiAP er ejet af Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), og kendetegnes som en støtteorganisation for den databaserede kvalitetsudvikling hos de praktiserende læger.

Gennem dit arbejde bidrager du således til at forbedre anvendelsen af sundhedsdata og kvalitetsudviklingen for de praktiserende læger og herigennem bedre patientbehandling. Det sker bl.a. gennem relevant IT-understøttelse af lægearbejdet.

Du bliver en del af vores udviklingsteam. Derudover får du kolleger på tværs af afdelingerne, som er, udviklere, projektmedarbejdere, AC-medarbejdere, designere, supporter, IT-driftskonsulent og læger.

KiAP har kontor i Odense og København der tilsammen er arbejdsplads for ca. 30 medarbejder med en bred portefølje af kompetencer. Du bliver en del af vores udviklingsteam i Odense og får udviklere, projektmedarbejdere, AC-medarbejdere, designere, supportere, IT-driftskonsulenter og læger som kollegaer.

Vi er kendetegnet ved en uformel omgangstone, behageligt arbejdsklima, gode kolleger og en stærk teamånd.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid. Dit arbejdssted bliver Thomas B. Thriges gade 48, 1. i Odense, tæt på banegården. Gode bus- og togforbindelser samt tæt på centrale indfaldsveje. Vi har flekstidsordning.

Løn jf. overenskomst med mulighed for individuel forhandling efter kvalifikationer.

Vil du vide mere

Læs mere om os og arbejdet med sundhedsdata på www.kiap.dk. Har du spørgsmål til jobbet, kontakt IT Drifts- og Udviklingschef Jan Kristensen på tlf. 40 456 785 eller mail: jankristensen@kiap.dk

Ansøgning

Ansøgningsfristen er snarest muligt og senest 17. februar 2025 kl. 12.00.

Ansøgningen og CV sendes til sekretaeren@kiap.dk.

Der gennemføres to samtaler. Kandidater, der går videre til anden runde, præsenteres for en case. Der må forventes personlighedstest.

 

2025-01-31 16:04:15



 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret om aktuelle tilbud til klyngerne.
Se tidligere udsendte nyhedsbreve

Tilmeld