Ny forløbsplan for patienter med iskæmisk hjertesygdom


Det er nu muligt at aktivere en forløbsplan for hjertepatienter i alle lægepraksissystemerne. Det sker samme sted i dit lægesystem, som du tilgår forløbsplaner for KOL og diabetes.

Den nye hjerteforløbsplan er lavet anderledes end de to forudgående, idet den indeholder tre adskilte populationsvisninger. En oversigt over patienter med manifest iskæmisk hjertesygdom og to visninger for risikant patienter, grupperet efter hypertension og forhøjet kolesterol, som begge giver forhøjet risiko for at udvikle hjertesygdomme.

Samtidig er der sket en opdatering af diabetesforløbsplanen, så diabetes patienter, som samtidig har hjertesygdom eller en risikotilstand, vil være indflettet i selve diabetesforløbsplanen. Dermed skal diabetes patienter kun have lavet én forløbsplan, selv om de både har diabetes og hjertesygdom.

Læs mere i PLO's nyhedsbrev:

https://www.laeger.dk/plorientering-04/2021#forlobsplan

Vejledninger

På KiAP.dk findes vejledninger, der forklarer hierarkiet for, hvilken plan en patient med flere kroniske diagnoser skal tilbydes, og hvilke muligheder, forløbsplansmodulet giver, for at få overblik over klinikkens risikanter.

Link: https://kiap.dk/kiap/praksis/forloebsplaner.php#hjerte

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig opdateret om aktuelle tilbud til klyngerne.
Se tidligere udsendte nyhedsbreve

Tilmeld